Om Pilgaard Legacy

Jeg manglede et sted til samling og håndtering af alle mine aktiviteter. Det er sådan den overordnede grund til sitet. Jeg manglede simpelthen et sted jeg kunne referere til fra de hjemmesider jeg har, og ligeledes når jeg er ude og holde foredrag og hvad jeg ellers laver af spøjse ting. Så det er selve sitet, som site betragtet.

I februar 2015 blev jeg far til Lucas. Den der forældreting har det med at ændre ens fokus.

Jeg er vokset op med en udstrakt langefinger til Jantelov og middelmådighed. Man skaber selv sit eget liv, på egne præmisser, med flid og ukuelighed. Min mor og far var begge mønsterbrydere, før nogen havde hørt om det, og de skabte deres egen tilværelse, som var fundamentalt forskellig fra deres egne forældres. Dette var faktisk lidt af en bedrift, i en tid hvor man normalt bare videreførte den sociale arv, helt uden at stille spørgsmålstegn ved det. De forfulgte deres drøm, i stedet for at følge den slagne vej. Jeg er selv blevet en af de mønsterbrydere man taler så meget om, og som skulle være så godt. Personligt har jeg altid syntes det var noget fis, for det eneste jeg gjorde, var at forfølge min drøm i stedet for at lade andre diktere hvad jeg skulle gøre med mit liv. Det har aldrig været et spørgsmål om oprør eller at jeg var noget specielt, det har ene og alene været et spørgsmål om at forfølge drømmene.

Man har kun det ene liv, det er da bare om at nyde det, og give den fuld pedal. Mere kompliceret er det ikke. Tænk at stå ved enden af livets landevej og ærgre sig over alle de ting man ikke fik gjort, i stedet for at tænke Woooohoooo!!!!... what a ride! og glæde sig over alt det man nåede at prøve. Det ville sgu da være for åndssvagt!

Siden februar 2015 er jeg blevet mere opmærksom på den måde jeg tænker og handler på. Hvad er det vi giver videre til vores børn? Hvad er det vi giver videre til verden? Et eller andet sted er det sgu lidt fattigt, hvis vi ikke bidrager til andet end overbefolkningen, forureningen og alt for meget CO₂ til planterne.

En af de ting jeg gerne vil have bidraget med, når jeg en gang krasser af (ud over en søn der får et liv han er glad for, skabt og formet af ham selv), er viden til fri afbenyttelse... og inspiration til at bruge det. Det er lidt forstemmende, at vi i dag har så ufattligt store mængder informationer til rådighed på nettet, og hvad gør folk? Ser på videoer af katte der gør nuttede ting! Det må simpelthen kunne gøres bedre!

Det hedder sig, at vi ikke kan tage vores rigdom med os når vi dør. Det skal nok passe... men hvad pokker skulle jeg også med alt det, når jeg ligger i jorden og skubber blomster op? Rigdom, både den materielle og den immaterielle har bedst af at være i omløb til glæde for de levende. Nu ved jeg af gode grunde ikke hvor omfangsrigt Pilgaard Legacy bliver, eller hvor længe det kommer til at eksistere, men jeg håber da på det bedste.

En af de ting der altid har kunnet tænde mig af, var når folk sad og holdt på viden. Jeg har mødt mange små mennesker, der heller ville lade et projekt afspore eller forsinke, end dele ud af deres viden. Elever der fik en magtfølelse af at have viden, som andre havde brug for, og som de kunne holde tilbage. Jeg kan slet ikke have det i mit hoved, når folk gør noget så retarderet!

En af mine egne mærkesager har været, at jeg ikke skulle klare/løse andres opgaver. Jeg er ikke ham der kommer flyvende ind, iført kappe og lange underhylere, og løser det hele. Glem det! Min rolle er som coach. Jeg stiller viden til rådighed og stiller alle de grimme spørgsmål. Der skal noget viden i omløb blandt folk, og det kommer der kun, hvis de selv skal arbejde for det de vil opnå. Viden kommer af at skille ting ad, indsigt kommer ved at skulle samle dem igen. Det er fuldstændig ligesom madlavning. Man lærer ikke at lave mad ved at andre gør det for en, man lærer det ved at stå med det og prøve sig frem. Coachen er ham eller hende kan støtte, vejlede og bakke op. Der er mange der hader den indstilling, og jeg har ofte måtte høre på endeløse undskyldninger for ikke selv at lave tingene, når jeg nu kunne gøre det på ingen tid, men det er altså ikke den måde hjælpen fungerer på.

Fordi målet med alt det her er at få viden i omløb, er det en stående opfordring, at man giver sin viden videre til andre. Det behøver bestemt ikke at være så stort et projekt som det jeg er ved at bygge op her. Noget så banalt som at hjælpe folk, der ser ud til at være faret vild, med at komme det rigtige sted hen er en start. Noget så banalt som at lægge den fnattede telefon væk og tale med dit barn om hvad der sker omkring jer ville være en fabelagtig indsats!

Noget skulle det jo hedde. Der er ikke noget specielt magisk eller adeligt over navnet. Pilgaard var navnet på en gård, som lå i udkanten af byen Kaas i Nordjylland. Min farfar tog navnet som familienavn i stedet for Nielsen. Legacy er en kultur- og erhvervsskade. Mit sprog er totalt bastardiseret af at have læst, skrevet og talt dansk og engelsk i ét sammensurium i mere end 30 år, og det skulle også være et navn der også fungerer uden for Danmark, så meget passende blev navnet også en sprogmæssig bastard.